Bølgelængdevalg og spektroskopi: Den mest grundlæggende funktion af et reflektionsgitter er at nedbryde polykromatisk lys til monokromatisk lys. Dens spektroskopiske nøjagtighed bestemmes af gittertætheden (linjepar/mm) og gittermaterialet.
Stråleafbøjning og scanning: Ved at rotere eller forskyde gitteret kan retningen af diffrakteret lys ændres dynamisk, hvilket opnår strålescanning. I laserprintsystemer vibrerer refleksionsgitre f.eks. med en frekvens på tusindvis af gange pr. sekund og projicerer laserstrålen til forskellige positioner for at danne tegn eller billeder; i astronomiske teleskoper kan gitter kombineret med roterende spejle opnå stjernesporingsobservationer.
Fasemodulering og bølgefrontkorrektion: Avancerede reflektionsgitre kan rumligt modulere lysbølgernes fase gennem u-ensartede gitterfordelinger, der bruges til laserfokusering, holografisk billeddannelse eller optiske beregninger. For eksempel i ultrahurtige lasersystemer kan fasemodulationsgitre komprimere femtosekundpulser til en enkelt periode (<5 fs), breaking through traditional optical limits.
Styring af intensitetsfordeling: Ved at designe driftscyklussen for gitterristelinjerne kan intensitetsfordelingen af diffrakteret lys styres. For eksempel inden for optisk kommunikation kan et 8:2-driftscyklusgitter koble 90 % af lysintensiteten til nul-ordens diffraktion, med de resterende 10 % brugt til signalovervågning, og dermed opnå en effektiv optisk effektallokering.